streetmovement.dk

PARKOUR DK Logo

Streetmovement.dk portalen

Streetmovement Logo
Den har været længe undervejs, men nu er den her endelig! Streetmovement.dk portalen er nu en realitet. Du vil måske støde ind i små bugs og fejl rundt omkring på sitet - de er under udbedring! Men hvad er det vi har brudt vores hoveder med i disse mange måneder, og hvorfor? Forhåbentlig kan du finde de svar du søger her.

ENGLISH: It's been a long time coming, but it's finally here! The Streetmovement.dk portal is LIVE and online. Please watch the video for more information - it has subtitles in english. The forum part is only for domestic users at the moment and you may encounter minor bugs and glitches around the site - we are working on straightening the last details out! More information in english is at the top of our list for the future! Please don't hesitate to contact us for further information.

Enjoy and train smart out there!

Under overfladen

Den nye Streetmovement.dk portal ligner den gamle hjemmeside til forveksling, men det er absolut kun på overfladen. Det vi har gjort, er lidt som at tage en flot, klassisk automobil, komme en splinterny V12 motor i, nye sæder med indbygget massage, et nyt high end lydsystem og et par forgyldte kopholdere til Martins kaffe. Kort fortalt er alt den underliggende software, som alt indholdet hviler på, blevet skiftet ud med noget nyt og bedre.

For os betyder det blandt andet, at det nu er meget lettere at opdatere indholdet og lave ændringer, så vi kan bringe jer nyheder mens de rent faktisk er nye, holde jer informeret om vores mange projekter og dele vores viden med jer.

Passiv eller aktiv?

Der er nu to muligheder at bruge portalen på. Som passiv bruger har man nøjagtig de samme muligheder som man havde på den gamle hjemmeside. Det vil sige at man har adgang til alt indholdet, hvad enten det er nyheder, artikler, reportager eller video- og billedgalleriet.

For den aktive bruger er der en række nye muligheder. Disse muligheder åbnes ved at man opretter en personlig profil. Når man er logget ind har man således adgang til det nye forum, samt at kunne kommentere på indholdet på portalen. Vi har valgt at begrænse denne del til de aktive brugere, da vi ønsker en saglig debat, seriøse kommentarer og en meningsfuld vidensdeling imellem os alle. Desuden kan man tilmelde sig email- og SMS services så man kan få direkte besked om aktuelle arrangementer og træninger, også selvom det er noget der opstår impulsivt eller med meget kort varsel.

Medlemskab

Det koster dkr. 199,- at oprette en profil. Det gør det fordi at man samtidig bliver medlem af foreningen Streetmovement.dk, som har et årligt medlemsskabs kontingent på dkr. 199,-

Kontingentet går dels til det redaktionelle arbejde der skal til for at drive portalen, samt til at etablere nye spændene samarbejder og kontakter omkring vores bevægelseskultur, og udvikle nye idéer, projekter og arrangementer af samme høje kvalitet som I kender det fra for eksempel StreetCamps og European Gathering.

For medlemmer er det desuden muligt at opnå en rabat på op til dkr. 199,- på arrangementer som netop StreetCamps og EG.

Vi glæder os meget til at alle kan få glæde af den viden og inspiration vi samler her på Streetmovement.dk portalen, således at vi kan få et større og stærkere netværk imellem os alle.


Flere spørgsmål? Kontakt os på mail@streetmovement.dk


God fornøjelse!

STREETMOVEMENT

Streetmovement login

Indtast brugernavn Indtast adgangskode Glemt adgangskode? Opret ny profil

Glemt login

Indtast brugernavn Indtast e-mail