streetmovement.dk

PARKOUR DK Logo

Gerlev Specialetur Efterår 09

Gerlev Specialetur Efterår 09

Streetmovement-holdet fra Gerlev Idrætshøjskole tog en igen tur til Paris. Vi skulle ned og træne med vores franske venner og opleve de franske forstaders arkitektur.

Fly tur/retur

De første af vores specialeture til Paris blev roadtrips i Gerlev minibusser, men vi har siden ændret konceptet så turen nu bliver foretaget af de kyndige kaptajner fra Air France.
I forhold til busturen sparer vi nu over en halv dag, som så kan udnyttes til endnu mere træning. Det er derfor ikke svært at vælge hvilken af rejsemetoderne vi fremover vil bruge.
Eleverne tog fra Gerlev tidlig fredag morgen og ankom til Gare de Evry Courcouronnes omkring middagstid, hvor en hurtig powernap var tiltrængt inden vores første træning i Parc du Lac var på programmet.
Om aftenen spiste vi på det famøse Flunch, hvor vi mødte gutterne fra ADD-nation som sad og spiste aftensmad. ADD-nation er franskmændenes showhold, som netop havde lavet et show for Universitetet i Evry. Vi aftalte at træne med dem i de kommende dage.
Yann
Laurent og Yann

Senere på aftenen fandt vi ud af at kommunikationen mellem Laurent og os var kikset en smule, da Laurent troede at vi først kom ugen efter. Heldigvis havde Yann ikke så meget i denne uge, og var helt med på at træne sammen med os.
Yann kan til tider virke meget skræmmende med utrolig hård conditioning, og en no-bull-shit ideologi, så forventningen til de næste træninger var sporet ind på conditioning.

Vi blev overrasket over Yann næste dag. Han startede selvfølgelig med en hård opvarmning, men begyndte så mere og mere at gå ned i hver enkelt del af bevægelserne. Vi blev gang på gang stoppet for at begynde forfra. "Hvis man ikke er klar fra begyndelsen, hvordan er man så klar til slutningen"- sådan lidt hurtigt oversat.

Tre timer eller mere var det bevægelsesfilosofi og ideologi på engelsk/fransk, hvilket en gang i mellem gav lidt misforståelse. Men vi blev enige om at det måtte være "One Heart, One Crew" - tror vi nok...
Træning

På denne tur nåede vi at stifte et nært bekendskab med den fine asfalt udenfor Parc du Lac. 200 meter groft asfalt men en god hældning. Frem og tilbage, frem og tilbage. Den træning der umiddelbart testede håndfladernes slidstyrke.
Trapperne på Bercy-stadion skulle også studeres, da netop dette sted giver en helt speciel følelse af afmagt og glæde på samme tid. Et rigtig lækkert sted i solskin og sommerstemning, og et rigtig lækkert sted i regnvejr og efterårsstemning.
Endnu en gang skulle rail-frygten testes på Torcy-handikapareal. Mangt en frygt har ladet livet ved netop disse rails, som eftersigende skulle være de bedste rails i verden... eller i hvert fald i Torcy. Hvis vi havde "en stor maskine" som kunne lave denne belægning så havde vi den også på banen hjemme på Gerlev. Bare spørg Martin...
Vi må ikke glemme Clos de Cathedral, Universitet, La Taresse og alle de andre virkelig fantastiske spots.
I hjørnet på Clos de Cathedra viste sig at være en rigtig god challenge, som gav en test på springstyrke, teknik, vilje, og en smule underguns. Denne challenge blev prøvet igen og igen, og var nok det sidste vi nåede inden et hurtigt bad og så på Le Golf.
Afslutning på Le Golf

Vi har efterhånden fået til vane at tage på Le Golf den sidste aften. Le Golf udmærker sig ved faktisk at have udemærket mad, som næsten er på højde med det vi kender fra Gerlev køkkenet. Efter en uge på baguette og figne er japansk, thai, italiensk ad libitum meget populært.
Tak for en god tur

Det var en rigtig god tur og det er der kun specialeholdet fra efteråret 09 at takke for. Så... Tak - Peace and Strength

Skrevet af Mikkel Kromann Thisen

3 / 3 Kommentarer

Fed tur med et fedt hold! one 'arht! one kru!

Posted by Tokemon 2010-02-05 17:33:30

Jeg vil også bare sige tusind tak for turen! Det bliver helt sikkert ikke den sidste gang jeg tager til Evry eller Lisses... og god Jul! :)

Posted by Falken 2009-12-20 13:38:00

Af hjertet - TAK. Turen var fantastisk og gav mig mange store oplevelser med gruppen, og træningen var som altid inspirerende og dejlig hård. Godt opsumeret Mix, og undskyld til alle jer der ikke forstår de indforståede referencer :-)

Posted by 2009-12-11 14:36:54

Se komplet tråd i forum

Streetmovement login

Indtast brugernavn Indtast adgangskode Glemt adgangskode? Opret ny profil

Glemt login

Indtast brugernavn Indtast e-mail