streetmovement.dk

Baggrunden for at skrive denne artikel er længere tids overvejelser på, om det er muligt at formulere nogle generelle ideer for, hvordan man får mest ud af sin træning. Det er det min påstand at man kan og denne idé handler om kvalitet.

I Streetmovement er det et ideal at have en personlig tilgang til sin træning. Det betyder at man træner for sin egen skyld og ikke andres. Man løber ikke 51 gange op og ned af en trappe fordi nogen siger at man skal, men fordi man tror på at det er god træning. Da der ikke er andre, som bliver stærkere af de 51 gange er grundvilkåret, at man må gøre det for sin egen skyld. Vi træner fordi det er sjovt, fordi vi kan lide at udfordre os selv fysisk såvel som mentalt og fordi vi har et ønske om at udvikle os.

Da tilgangen til træningen er personlig betyder det også, at der ikke er rigtig og forkert træning. Hvad der hjælper én, kan skade en anden, derfor må man hele tiden bruge sig selv som parameter for om træningen virker, ingen andre kan hjælpe her. Ikke desto mindre, er det alligevel denne artikels mål at indkredse et overordnet princip, som alle kan arbejde ud fra. Dette princip kalder jeg for kvalitet1 og udfordringen er, hvordan man får kvalitet i sin træning.

Opbygningen af artiklen bliver således. Først vil jeg forklare hvad jeg forstår ved Kvalitet og dernæst vise hvordan man kan få kvaliteten frem i træningen. Første del af artiklen vil for nogle fremstå en smule abstrakt, men det er mit håb, at der med eksempler, kan skabes forståelse hos enhver læser.

Forholdet til ens bedste venner eller nærmeste familie er af en anden karakter end det man har til sin lærer eller arbejdsgiver. Man siger at man har en tæt forhold til eksempelvis sin mor, hvorimod de fleste vil have et professionelt eller endda distanceret forhold til deres arbejdsgiver. Hvis man spørger folk, hvilke forhold der har størst kvalitet, er det de tætte og altså de forhold, hvor de har overvundet adskillelsen, nedbrudt et skel, blevet tætte og fortrolige. På den måde får man værdi for hinanden og man vil naturligt tage sig af hinanden. Kort sagt, så ses kvaliteten når man nedbryder tanken om sig selv som subjekt adskilt fra verden som objekt.

Men lad os kigge på træningen med denne optik, hvilket jo var baggrunden for at snakke om kvalitet i første omgang. For med træning er det på akkurat samme måde, som med forholdet til familie, venner og lærere. Skellet mellem en selv og bevægelsen skal nedbrydes og alle skemaer over korrekte og ukorrekte bevægelser skal gemmes væk. Det det handler om er at være tilstede og være blive ét med træningen. Lykkes det, vil man opleve kvalitet og høste frugten af det store potentiale som ligger i kvaliteten.

Pointen omkring kvalitet er altså, at det er et forhold som går forud for os selv og omverdenen. Det er det forhold som giver vores omverden værdi og giver os mulighed for at skelne. Eksempelvis giver det ikke mening at gå på indkøb uden at et kvalitetsbegreb, som kan skelne imellem godt og dårligt. På samme måde ser man heller ikke ser et hvilket som helst TV-program, men vælger ud fra nogle kvaliteskriterier. I forbindelse med sidstnævnte kan man tænke på TV-zapperen, som har mistet alt interesse i hvad fjernsynet har at tilbyde og derfor i et fravær af kvalitet zapper ligegyldigt rundt imellem kanalerne. Uden kvalitet flyder tingene sammen og mister deres værdi og vi kan derfor sige, at det er kvaliteten som skaber os og vores omverden.

Vi har hermed en idé om hvad kvalitet er og det skulle være lige til, at få denne frem i træningen eller i andre forhold i tilværelsen. Men så nemt er det ikke gjort, der findes nemlig et utal af forhold som kan forhindre kvaliteten i at bryde frem, forhold der kan fjerne vores gåpåmod og entusiasme og uden disse bliver ingen skel nedbrugt. Gåpåmod og entusiasme er benzinen der får kroppen til at arbejde og gør træningen til en leg og når træningen er en leg viser kvaliteten sig. Derfor bliver opgaven i næste del af artiklen, at vise nogle af de mest almindelige forhindringer for gåpåmodet og entusiasmen og lære hvordan disse ryddes af vejen, så vi kan nå frem til den rene kvalitet der ligger i at lade sig opsluge af træningen og blive ét med bevægelsen.

Vi skal altså tale om de forhold der blokerer for entusiasmen og som i sidste ende adskiller os fra kvaliteten. Disse blokader kan både være forhold som påvirker os "udefra" (eksterne) og forhold der påvirker os "indefra" (interne). Jeg vil i denne artikel nøjes med at fokusere på de interne blokader eller den mentale indstilling. Finde ud af hvad blokaderne består af og hvordan de kan fjernes. Ved at fokusere på de interne blokader er det samtidig også mit håb, at læseren vil være bedre rustet til at modstå eksterne blokader så som dårligt vejr, skader, etc.
Af interne blokader for entusiasmen vil jeg beskæftige mig med tre forhold. Det første er værdiindskrænkethed eller ego. Det andet er angst. Det tredje er kedsomhed. Disse er efter min opfattelse de væsentligste forhold, som kan stå i vejen for kvaliteten i træningen, men som, hvis de bliver overvundet, kan åbne op for kæmpe potentialer af kreativitet, styrke og inspiration for dem man er sammen med.

Værdiindskrænkethed


I alle forhold i hverdagen bliver vi bombarderet med indtryk. Hele tiden opfanger vores sanser noget. Vi hører en radioudsendelse om krigen i Irak, ser en sort kat løbe over vejen, lugter kloakken på toilettet, og så videre og så videre. Hele tiden er indtrykkene i overtal og man ville eksplodere hvis man skulle forholde sig til alle. Derfor selekterer (vælger) vi, hvad der har interesse og hvad der ikke har. Selektionen foregår på baggrund af vores grundlæggende værdier. Og værdierne bliver derfor afgørende for hvilke ting vi sanser. For nogle vil en sort kat der løber over vejen have stor betydning, imens hændelsen for andre er uinteressant. Det er vores værdier der gør verden interessant elle uinteressant. At være åben overfor nye værdier vil derfor åbne op for nye perspektiver, da det vil ændre hvad man sanser. Er man værdiindskrænket, og fungerer ud fra bestemte urokkelige værdier, vil man tværtimod have tilbøjelighed til at blive fanget i situationer uden idé om hvordan man kommer videre.

Lad os tage et eksempel med en springgymnast, som gerne vil lære et bestemt spring. Vedkommende har modtaget klare instrukser på hvad han skal være opmærksom på (eller interesseret i) i udførelsen af springet, men alligevel lykkes personen ikke med springet. Efter at have forsøgt et utal af gange, præcist som der blev instrueret, mister gymnasten modet og giver op. Problemet er, at gymnasten har mistet sin selvstændige interesse i springet. Han udfører springet ud fra et bestemt sæt værdier og ser intet ud over hvad værdierne gør interessant. Havde gymnasten været mere opmærksom på sig selv i springet, ville denne se at centeret (mave, hofte, nedre ryg) ingen spænding havde og at skruen, lige gyldigt hvor aggressivt armene blev trukket ned, aldrig ville sættes i gang. Udfordringen omkring værdiindskrænkethed er altså, at turde få nye øjne på en sag. Mange af dine grundlæggende værdier er sikkert gode og en del af dig. Men de må ikke blive en sovepude, som gør dig uinteresseret i alt andet der foregår. Den eneste måde verden bliver ved med at foregå på, er ved at du viser interesse i den. Vender vi nu tilbage til gymnasten og han med tiden har fået øjnene op for, at der kan være andre forhold end de instruerede, som har interesse, vil fokus være flyttet. Nu opstår opmærksomheden på sig selv i springet og den indskrænkethed, som lå i de præinstruerede værdier er for længst overvundet. Ved at kunne iagttage sig selv bliver udførelsen vedkommende og man sætter sig selv først i vurderingen af udførelsen. Som jeg skrev indledningsvis hænger denne blokade tæt sammen med et stort ego. Folk der har meget høje tanker om sig selv vil have svært ved at opfatte kendsgerninger (sandheder?), der strider mod deres egne ideer. En person med stort ego, vil have svært ved at tage imod andres hjælp og få forstå deres syn på en sag. Derfor kan et stort ego også medføre at man bliver fanget i sin værdiindskrænkethed.

Angst
I den anden grøft, stik modsat det store ego, gemmer sig en anden blokade, angsten, der hvis den vokser sig stor, kan fjerne alt entusiasme og lyst til træning. Angsten opstår i frygt for andres negative dom af ens præstationer. Min personlige oplevelse som træner er, at folk der har en tendens til at se mig som dommer for deres præstation, bliver mere fokuserede på at tilfredsstille mig end på at tilfredsstille sig selv. Det medfører at de begynder at lave bevægelser, som de fejlagtigt tror, at jeg vurderer som de "rigtige", alt imens de mærker mindre og mindre efter på deres egen krop. Det er uhensigtsmæssigt af flere grunde. For det første er det imod filosofien at træne for andres skyld (når man tilfredsstiller træneren i stedet for sig selv) og for det andet er det slet og ret farligt. Hele forudsætningen for at bevæge sig og kunne gøre det sikkert er, at man tager ansvar for det der foregår. Ingen andre kan mærke, hvad der foregår inde i kroppen på den der udfører bevægelsen og hvis man i angst for ikke at præstere mister dette ansvar overfor sig selv, er man pludselig meget langt fra filosofi, udvikling og kvalitet.

Det bedste redskab til at undgå angsten i træningen er hele tiden at holde det faktum op; at man træner for sin egen skyld og ingen andres. Dette er lettere sagt end gjort, specielt for folk, der hele deres liv har trænet resultatorienteret og for at leve op til andres forventninger. Ikke desto mindre er det af afgørende betydning at man får overvundet angsten, for at kunne nå til den indre ro, som er en forudsætning for at kvaliteten træder frem.

Kedsomhed
Kedsomhed er den tredje blokade for entusiasmen og særligt for denne blokade er, at den både er årsag til og virkning af interne blokader. Med årsag mener jeg, at kedsomhed ligesom værdiindskrænkethed og angst, kan stå i vejen for Kvaliteten. Det man må gøre hvis man keder sig i under træningen er at stoppe op. Intet mindre kan gøre det. Midt i udførelsen, på den syvogfyrre tyvinde trappetur. Ttop op og overvej hvorfor du keder dig. En grund kan være at du er træt og har behov for søvn, den er nærliggende og let at løse. Sov og du fjerner årsagen til kedsomheden. Men ved du, at du har fået den helende nattesøvn, må kedsomheden skyldes et andet og dybereliggende problem.

For at kede sig, skal man have mistet interessen i det man laver og er interessen væk, er man hurtigt langt fra kvaliteten. Hvis ikke kvaliteten er tilstede forsvinder entusiasmen og kedsomheden står for døren. På den måde bliver kedsomheden virkning på den grundlæggende mangel på interesse og vi kan altså se at kedsomhed både kan være årsag og virkning. Der er derfor rigtig god grund til at være opmærksom på kedsomheden, når den viser sig, se den i øjnene, og lyt til hvad den har at fortælle dig.

I træningen er det typisk i forbindelse med et højt antal af gentagelser af samme bevægelse, at kedsomheden vil vise sig, men hvis man kan undgå den, og i stedet bruge rutinen og gentagelserne til at falde til ro i sit indre, har man fundet en direkte kilde til kvalitet. Uden at skulle blive religiøs, kan man godt lade sig inspirere af buddhistiske zenmunke, som bruger det meste af livet på at meditere, netop for at opnå en indre ro. Gad vide hvad de opnår ved meditationen og om ikke det er den samme indre ro, man mærker når man falder til ro i bevægelsen. Munkene mærker midt i denne helt utænkelige kedsomhed noget højere, som for dem er af religiøs art. Gennem artiklen er fokus også på ro i det indre, men det vi søger og arbejder i retning af, tilskrives intet religiøst dogme, og vi kan nøjes med at kalde det kvalitet.

Som det blev skrevet indledningsvis gives der ikke en rigtig og forkert træning. Der er masser af god træning, men det overordnede gode som kan opnås ved træningen, har det været denne artikels påstand, er Kvalitet. Kvaliteten er det som giver tilværelsen værdi og vores evne til at nå frem til den bliver afgørende. Jeg har i det foregående afsnit nævnt tre afgørende blokader, som kan stå i vejen for entusiasmen. Disse er blokader jeg har oplevet på egen krop eller har oplevet hos elever, hvorfor jeg mener at de kan have gyldighed på et mere generelt plan. Der er imidlertid ikke én vej til at opleve kvaliteten, men mange. Egentlig er det ikke så vigtigt om det lige er den ene eller den anden blokade, som adskiller en fra kvaliteten. Det der bliver afgørende er, hvilket er artiklens aller væsentligste pointe,at man kun vil opleve kvaliteten ved at kigge indad. Kun ved at genoverveje sine dybeste værdier, ved at konfrontere sin angst eller stille spørgsmål til sin kedsomhed kommer udviklingen. Og denne vej er det kun en selv som er ansvarlig for.

Brug artiklen til det du vil. Har læsningen været uinspirerende og banal, så skriv dig forfatternavnet bag øret, så du kan fravælge denne en anden gang, jeg fortjener da ikke andet. Har læsningen åbnet op for nye perspektiver på din træning, så brug disse, udfordrer dig selv, hav modet til at udforske nye områder af dit selv og se for Guds (næh en egentlig bare for din egen) skyld ikke denne artikel som noget endeligt svar. Vejene mod Kvalitet er som sanseindtrykkene i flertal og du og dine særlige værdier afgør selektionen og vejen.