streetmovement.dk

PARKOUR DK Logo

Go'morgen smoothie

Start dagen med en frisk jordbær smoothie. Her har du et bud på en supersund og enkel morgenmad, som det kun tager få minutter at lave. Opskriften er inspireret af "Kernesund familie-sådan" af Ninka Bernadette Mauritson.
FREMGANGSMÅDEN
Go'morgen smoothie
Du skal bruge en blender der kan rumme 1 liter (ellers kan du dele portionen til to). Hæld alle ingredienserne i blenderen og tilsæt mælk eller rismælk så det dækker de andre ting i blenderen.

Hvis du vælger at bruge optøede bær bliver din smoothie mere flydende, hvor den med frosne bær får en mere fast konsistens. Du kan evt. drysse lidt god müsli henover når den er færdig.

Når du blander frugt, mælk, protein og gode olier i din morgenmad så kan du holde dig mæt længere. Dit blodsukker bliver mere stabilt, hvilket øger din evne til at koncentrere at koncentrere blive mere udholdende når du træner.

Jordbærsmoothien skal betragtes som et godt alternativ til de dage, hvor der ikke er tid til at lave havregrød eller hvor du trænger til lidt frisk afveksling.

____________________________________________________________________

af Birgitte Flensholt - Kostvejleder

INGREDIENSER

  • 2 håndfulde frosne jordbær
  • 1 håndfuld frosne hindbær
  • 2 bananer
  • 1 Øko-citron
  • 1/2 tsk vaniliepulver
  • 3 spsk valleproteinpulver
  • 3 spsk hørfrø olie
  • 1 spsk kokosolie
  • 1/2 liter mælk eller rismælk.

Streetmovement login

Indtast brugernavn Indtast adgangskode Glemt adgangskode? Opret ny profil

Glemt login

Indtast brugernavn Indtast e-mail