streetmovement.dk

PARKOUR DK Logo

Cat-Balance

Er en træningsform som styrker ledene i armene, rygsøjlens muskulatur og balancen på alle fire. Cat-balance er en profylaktisk og sjov træningsform, hvor man også har mulighed for træne psyken. Start på linien, dernæst kantstenen og så gelænderet. Miauv!
LIKE A CAT
Som vi jo alle efterhånden er blevet lidt trætte af at gå på to ben, kan man træne balance på alle fire. Det er det man kalder cat-balance. Hvilket fortæller noget om den måde kroppen bevæger sig på under træning. Måske ikke i starten, men efterhånden føler man sig lydløs og som at gå i et med sine omgivelser. Start på linien, dernæst kantstenen og så gelænderet. Miauv!
UDHOLDENHED
Når man træner Cat-balance, skal man forsøge at arbejde med distancen. I Starten vil det føles umenneskelig hårdt at gå de første 2-3m, men med lidt træning vil man på sigt hurtigt kunne tilbagelægge en 25-30m. Forbedringen kommer af ens evne til at koordinere bevægelserne og udholdenheden i de arbejdene muskler. Dette siger noget om at øvelsen har stor funktionel og skadesforebyggende betydning for ens fysiske formåen.

SKADESFORBYGGENDE
I Cat-balance ligger det skadesforebyggende element i den stabilitet og koordinationsevne, man opbygger ved træningen. Man skal dog have for øje at hvis træningen skal have afgørende betydning for ens fysiske kapacitet, er det vigtig at man arbejder frem mod de længere distancer. Grunden til dette, er at man ønsker at styrke sener, og skabe et solidt "kraftværk" omkring rygsøjlen. Musklerne omrking rygsøjlen skal både være stærke, men også udholdende, da man aktiv bruger dem i hele sin træning, uanset om man står på hænder, springer, eller fyre akrobatiske tricks af.
STABILITET
Ved kraftfulde vaults, lange cat-leaps, svings osv. udsættter man sin overkrop for store belastninger. Det er klart at det kræver stor muskelstyrke, hvorfor det også er vigtig at bygge den op, eks. gennem ring muscle-ups. Det man bare ikke må glemme, er at senerne som forbinder knoglerne og musklerne udsættes for stor belastning også. Disse tager længere tid at bygge op end bøfferne på kroppen. Samtidig er der også vigtigt at have for øje at leddene i kroppen skal trænes i forskellige retninger, så man opnår stabilitet. Dette vil i sidste ende medføre, at man undgår at belaste andre vigtig strukturer i kroppen, som på sigt vil kunne give gener og desværre i værste tilfælde en skadesperiode, med lang genoptræning og ophør at idræt.

ET MUST
Træner man cat-balance styrker man skuldrer, mave-ryg regionerne og ikke mindste håndledene. Træningen giver leddene stabilitet og udholdenhed i en naturlig og legende bevægelsesform. Træningen er et must! Miauv Miauv

_____________________________________________________________________
Skrevet af Sebastian

LE CAT-BALANCE

  • cat-balance styrker skuldrer, mave-ryg regionerne og ikke mindste håndledene.
  • Træningen giver leddene stabilitet og udholdenhed i en naturlig og legende bevægelsesform.
  • Træningen er et must!
  • Miauv Miauv

Streetmovement login

Indtast brugernavn Indtast adgangskode Glemt adgangskode? Opret ny profil

Glemt login

Indtast brugernavn Indtast e-mail