streetmovement.dk

PARKOUR DK Logo

Vores vision

Det er essentielt for os, at mennesker genfinder glæden ved at bevæge sig instinktivt og naturligt. Vores vision er at skabe mulighed for at mennesker i alle aldre, kan forbedre og styrke deres helbred med de kvaliteter og den ekstra energi en sund livsstil giver. Herudover skal træningen stimulere en selvsikkerhed, styrke og evne til at se muligheder og udfordringer frem for begrænsninger.
Parkour spot
STREETMOVEMENT
Streetmovement er en bevægelseskunstart - en livsstil som fremelsker glæde ved bevægelse. Streetmovement er bygget op omkring filosofien Methode Naturelle og træningsmetoder fra Parkour og Freerunning. Både Parkour og Freerunning er bevægelseskunstarter, som er udsprunget fra undergrundsmiljøer i storbyer som Paris og London. Samtidig rummer Streetmovement tricking, som er en mere æstetisk og ekspressiv stilart, der indeholder spark, flips og skruer.

FILOSOFI
Filosofien ligger i at bruge nærmiljøet aktivt og kreativt til bevægelse, en tankeprocess der åbner en ny verden af uendelige muligheder. Det er især teenagerne, der er sultne efter at genopdage denne legende måde at træne på, men også "voksne" mennesker bliver som børn igen. Vi ser dette som en kontrast til fitnesskulturen, der i højere grad fokuserer på målbare - og visuelle - resultater . I Streetmovement oplever vi glæden i nuets udfordring, hvor effekten bliver klarere i den tydelige progression, funktionalitet og større frihed, man opnår gennem træningen.
Roofjump YouTube
PROBLEMATIK
Processen med at udbrede streetmovement har for en stor del bestået i at "afmystificere" emnet. Det er kendte misforståelser, at Parkour og Freerunning handler om at springe fra tag til tag og andre "Jack-Ass" lignende stunts. Sådanne misforståelser kan koste dyrt og samtidig afskrække mange.
MENTORER
Vi vil virkeliggøre vores vision gennem en positiv og sund udbredelse af Streetmovement i Danmark. Vi vil inspirere og uddanne andre til at tænke og træne efter Streetmovement-filosofien, så vi på længere sigt kan skabe kompetente og ansvarlige mentorer i hele landet.
Parkour area
TRÆNINGSOMRÅDER
Vores vision er også at udvikle relevante nærområder med spændende installationer designet til bevægelse. Disse vil naturligt fremme kreativ bevægelse. Det vil forme områder, hvor fysisk aktivitet kan blomstre og skabe rammer for fællesskaber.
Både initiativer med uddannelse og med de træningsvenlige områder ser vi som essentielle. Vi samarbejder på nuværende tidsunkt med flere interesse-organisationer om uddannelses-projekter og om at få bygget installationer specifikt designet til træning.
BEVÆGELSES REVOLUTION
Vi ser Streetmovement som en del af vor tids bevægelsesrevolution, et opgør med de eksisterende foreningsrammer, og samtidens fortolkning af bevægelsesprogression. Streetmovement kan gøre en forskel når det kommer til at motivere mennesker til at vedligeholde eller genfinde den glæde man oplever, når man bruger sin krop til det, som den er skabt til. I vores daglige virke har vi kontakt med mange unge, og vi bliver mødt med en overraskende stor nysgerrighed fra de unges side. En nysgerrighed der breder sig fra alt der vedrører træning, deres krop og deres spisevaner. Disse sundhedsidealer er ikke målet i sig selv, men en positiv side-effekt af kreativ og legende træning. Dette er det unikke ved Streetmovement.

Streetmovement login

Indtast brugernavn Indtast adgangskode Glemt adgangskode? Opret ny profil

Glemt login

Indtast brugernavn Indtast e-mail